HAIR RITUALS

SELF-LOVE

picmonkey-imageGod aften piger. I dag har jeg brugt meget tid på, at spekulere på, hvordan jeg skulle skrive dette indlæg og hvad formålet egentlig skulle være. Det er så svært at skabe klare linjer, med nogle så omfattende og vigtige emner, som selvkærlighed, selvværd og selvtillid. Jeg synes bare, det er så vigtigt, at huske sig selv og hinanden på, hvor vigtigt det er at vi elsker os selv, det vi står for idag, imorgen og det vi var en gang.

Jeg tror vi alle igennem vores liv, har oplevet situationer, hvor vi har tvivlet på os selv, vores kunnen og hvad vi egentlig står for. Det er særligt naturligt i ens unge år, hvor alene det at danne sig en identitet og stå ved den, kan være en udfordring. Dette har jeg oplevet på egen krop – flere gange endda, men hver eneste gang jeg er kommet ‘over på den anden side’, har jeg set tilbage og tænkt, hvor skulle jeg bare have holdt fast i den mavefornemmelse og den tro, jeg helt inderst inde kunne mærke var den rigtige – og som jeg alligevel endte med at holde fast i, heldigvis. Men selvom vejen dertil har været og til tider stadig er snørklet, så er den hvert et skrift hver, fordi det bliver et bedre og bedre jeg, nu mere jeg lærer at elske, accepterer og forbedre det.

For mig, har jeg med mine år lært, at det handler meget om ens tankegang og de menneske man omgiver sig med. Dem jeg bliver glad og føler mig accepteret af og som bidrager med positiv energi og kærlighed i mit liv, er dem som jeg bruger min tid med – nogle mere end andre, da vi jo alle har nogle travle liv – men det er så evigt vigtigt, at holde fast i lige netop de mennesker.

Selvom vi alle til tider kommer igennem faser, perioder, dage etc… hvor det er sværere at holde fast i alle ens styrker og gode sider, og hvor svaghederne synes stærkere, tror jeg vi alle skal blive bedre til at rose os selv og huske på alle de kvaliteter vi hver især besidder. Dem som vi selv kan se, dem vi ikke selv kan se og dem som vi kan bidrage med til hinanden.

At hvile i sig selv er en kunst i sig selv og noget som vi lærer igennem hele livet, på godt og ondt. Men hver dag, bringer nye veje og vi er selv herren over, hvilke skridt vi tager og hvilken retning vi går. Blot lidt tanker jeg har gået med det seneste tid – I må endelig dele jeres meninger og erfaringer <3

COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

LEAVE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

HAIR RITUALS