Deichmann Style Challenge 2017

Grateful for small things, big things and things in between

picmonkey-image-3Hej piger. Dette indlæg er ét jeg egentlig har ville skrive i et stykke tid, men nogle gange, kræver visse emner eller tanker, lige nogle dage eller sågar uger, inden jeg føler jeg har bearbejdet det og derved kan dele mine tanker med jer. Det kan hjælpe og gå og summe over visse ting i livet og pludselig giver det hele mening – kender I det? Denne gang, ville jeg egentlig snakke lidt omkring det at være bange for at miste og bange for sygdomme. Jeg har heldigvis aldrig haft sygdom tæt ind på livet, hvilket jeg er så evigt taknemmelig for – samtidig med, at det på den anden side, skræmmer mig helt ualmindeligt meget, når jeg hører om andres sygdomshistorier i familien, både i min nære og fjerne venne- og bekendsskabskredse.

Sygdom er jo skrækkeligt og dét at miste nogle af sine kære til sygdom, er jo ubærligt. Jeg kan forestille mig, man føler sig uretfærdig behandlet og måske ikke kan se mening med noget? Jeg kan ikke rigtig gøre mig klog på det, og det er også derfor, jeg måske har gået og tænkt sådan over det, her de seneste måneder. Jeg husker tydligt, hvordan jeg som barn, var meget bange for at skulle miste én af mine forældre i en bilulykke og hver gang, at der lige gik 5 minutter længere, end de måske havde sagt de ville være hjemme, eller jeg ikke kunne få fat på dem, via telefonen, så tog jeg sorgerne på forskud og tænkte de værste scenarier. Sådan er min tankegang heldigvis ikke længere, fordi vi skal jo ikke gå rundt og frygte for vores eller vores nærmeste liv og helbreds konstant – selvom det jo er vigtigt at have i mængde og vigtigt at værdsætte hver dag og hvert minde sammen, og føle sig taknemmelig for det.

Mange af disse tanker, kom ret tæt ind på livet igen, efter min søster mærkede en knude for et kort stykke tid siden. Min mor tog med hende til lægen allerede dagen efter og fik så en henvisning til hospitalet, hvor hun skulle scannes og da vi jo heldigvis ikke har nogle familiære sygedomme, forventede ingen, at dette skulle være en ondartet knude. Det var det heldigvis heller ikke, men ventetiden, mens min søster var inde hos lægen og få svar på scanningen, var jo ulidelig. Jeg var der med min mor og vi kunne ikke rigtig rumme, at skulle tale, mens hun var derinde, fordi vi begge vidste, hvordan man hurtigt kan geare sådan en situation op og tænke det værste – men hold op hvor er det også bare svært, at fjerne de tanker og holde hovedet koldt i sådan en situation?

Jeg havde egentlig formået, at holde meget lav profil, dagene op til og frygtede det egentlig ikke, før jeg sad i venteværelset. Jeg fik vendt alle scenarier, og pludselig kunne jeg mærke alt i livet, der betød noget og alt der absolut intet betød. Dét at jeg kan gå og spekulerer over mit næste taskekøb eller irritere mig over en uopmærksom billist i trafikken, bliver sat helt i kontrast, til sygdom. Efter dette, var jeg lidt mere opmærksom på alvoren i sygedomme og hvor meget det kan ændre i hele ens liv. Der gik dog ikke længe, før min mor havde haft lidt uro omkring dette, netop fordi der havde floreret nogle historier, samt at hun er sygeplejerske, og derved også er tæt på sygdom hver dag.

Hun besluttede derfor, at hun på trods af ikke at have nogle symptomer, gerne ville tjekkes, bare for at få ro i kroppen og gøre alt hvad man kan for at forebygge. Nu hvor der ikke er noget konkret og ingen symptomer, dækker det offentlige ikke en mammografi og skanning, så det skal man selv betale. Heldigvis er det et overkommeligt beløb og den ro det giver, at vide man er sund og rask, er hver én krone hver. Lige så meget som det selvfølgelig er rart for min mor at vide, så gjorde det også mig helt lettet. Der forekommer jo desværre episoder, hvor der ikke har været nogle symptomer eller tegn på sygdom – eller i dette tilfælde brystcancer.

Min mor var heldigvis også sund og rask, men alt indeni mig vendte, da jeg var med hende inde til tjek og igen, føler man sig bare så heldig og beriget, når man får lægens accept på at alt er ok. Min mor har lovet os alle og hende selv, at hun hvert halve til hele år, vil få lavet en skanning og mammografi, blot for at være sikker. Jeg synes det er en gave uden lige, at muligheden for dette er der – særligt nu, hvor hun jo er i en alder, der er i højere risiko.

Det gav virkelig stof til eftertanke, begge disse episoder og jeg har fået meget respekt, for at huske på, at vi hver dag bør være taknemmelig – aldrig gå fra hinanden i vrede og i det hele taget, at huske på, at det vigtigste i ens liv, jo vel er dem vi elsker og vores familie. Det er uerstatteligt og er så sårbart samtidig. Tænkte jeg bare lige måtte dele lidt af mine tanker med jer og sende VARME tanker til de af jer, der har oplevet sygdomsforløb tæt inde på livet <3

3 kommentarer

  • Birgitte

    Meget smukt og rørende indlæg skat <3 Det giver bestemt anledning til reflektion og ikke mindst taknemmelighed over at være sund og rask. Sender en masse kærlige tanker til de som lige nu er i en svær situation og som savner en som ikke er her mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Perle

    Hvor er det SMUK skrevet❤️Det beskriver nøjagtig de siturationer man pludselig bliver sat i – på et split sekund ændres ens liv for altid.
    Vi skal passe godt på os selv og hinanden – Ingen ved hvad morgendagen bringer❤️
    Tanker til dig😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Brayan-Lund

    Rigtig god fortælling.❤️❤️❤️
    Vi har også haft det tæt inde på livet,da jeg fik hjertestop.
    Man ændre sig vildt efter sådan en oplevelse.
    Livet er en gave som man først sætter pris på,når sådan noget sker.
    Husk at fortælle din mand og børn hvor højt du elsker dem.
    Sig godnat og sig,jeg elsker dig, inden du falder i søvn.
    Vær positiv,hjælpsom og kærlig over for dem du kender.
    ❤️❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

LEAVE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

Deichmann Style Challenge 2017