TRADONO LOPPEMARKED IDAG

dsc_4937 dsc_4934 dsc_4928 dsc_4924 dsc_4942
Godmorgen ladies! Dette bliver en kort opdatering, da jeg er på vej ud af døren og allerede er lidt forsinket. Idag afholdes der nemlig Tradono marked, hvor jeg sælger ud af mit tøj samme med en masse andre <3 Det bliver så hyggeligt og som I kan se på ovenstående billeder, har jeg en masse godter med – der er virkelig nogle gode køb af gøre sig! Det er på Israels Plads fra kl. 11-17 idag – håber på at se jer! Knus <3

NINÈ COPENHAGEN – MY VERY OWN

picmonkey-collage3picmonkey-image3picmonkey-collage2
CATHCY SHIRT / MARNI SKIRT / GRAPE SHIRT


Kære piger og bloggen. Først og fremmest må jeg lige undskylde for stilheden her de seneste par dage og måske også en overordnet stilhed, den seneste tid. Jeg har haft hovedet begravet i noget jeg har nævnt lidt for jer tidligere, men alligevel ikke helt afsløret – nemlig NINÈ Copenhagen, mit eget tøjmærke, som jeg er ved at dø af spænding over, er ved at blive lanceret netop nu. Som de af jer, der har fulgt med fra start allerede ved, har dette været en drøm fra dag 1. Jeg har ikke altid talt højt om denne drøm, da den jo var nærmest umulig. Derfor er det noget af det vildeste og mest fantastiske, jeg længe har lagt mit arbejde i. Jeg har aldrig følt, at jeg har kunne udtrykke mig så godt, som jeg har gjort igennem mine første styles og dét at dette ikke blot er en mulighed eller idé, men rent faktisk er en virkelig, er så surrealistisk for mig.

Jeg stiftede i et rent tilfælde, bekendtskab med lige netop hende, der skulle blive vejen til denne rejse – som jeg slet ikke kan vente med at se, hvad bringer med sig. Alt dette er sket indenfor rigtig godt tid, dog på det mest tidspunkt, jeg forventede det mindst og derfor har jeg måtte prioriterer rigtig meget og det er derfor, at jeg simpelhen har måtte trække lidt af min inspiration fra bloggen og hen på dette projekt – selvom det selvfølgelig med tiden, ikke skal have indflydelse.

Jeg føler mig SÅ stolt, lykkelig og ikke mindst beæret over, at dette er mit. Mit fra top til tå og at jeg kan iføre mig, noget tøj jeg føler mig 100% tilpas i, med øje for hver enkel detalje. Jeg har startet ud med, at designe 3 styles, og har så suppleret i forskellige farver. Jeg er selv så forelsket i tøjet og har det på nærmest hver dag, ud over når jeg er til mine ugentlige morgentræninger – hihi!

Det har krævet rigtig meget mod, mere end man måske lige tænker. Dét at satse så meget energi, tro og selvfølgelig også det økonomiske aspekt, er hårdt og det kræver om at have is i maven. Jeg ved dog, at dette er mit instinkt og en drøm der er blevet indfriet og som jeg håber, vil føre til meget, meget mere. Lige nu, handler det for mig om at kontrollerer mig selv og mine idéer, der til tider løber løbsk. Da jeg først fik den første færdige style i hånde og jeg kunne sige 100% god for den, designet, kvaliteten og hver enkel detalje, begyndte jeg at se SÅ mange muligheder og få idéer, at jeg simpelhen må holde ind i til siden når jeg kører bil og der er mulighed for det – blot for at jeg kan få skrevet mine idéer ned. <3

Jeg føler mig ovenud lykkelig og har glædet mig til at dele dette smukke eventyr med jer, som jeg har gået og holdt lidt hemmeligt. NINÈ ‘navnet’ stammer fra mit kælenavn, jeg har haft siden barn, nine – det som nogle af mine tætteste veninder, samt familie altid har kaldt mig. Jeg synes derfor at det var så fint, at jeg stadig havde min identitet og mit dna med i brandet, uden at det var en direkte kobling til min blog eller mig som person – hvis det giver mening? Sådan så at NINÈ Copenhagen vil opretholde sit eget udtryk og præg <3

Nu til noget af det lidt sjovere, NINÈ Copenhagens webshop er nemlig NU oppe og køre og I kan forudbestille de fine brands. Det vil sige, at jeg reserverer den eller de styles I ønsker at købe, når de kommer på lager <3 I skal blot udfylde formularen nederst på min webside HER og skrive stylenavn, farve og størrelse. Lad mig høre hvad I synes – og tusind tak, for at være med på min vej!

SØSTRENE GRENE FUND

picmonkey-collage picmonkey-collage2
Hej piger. Sidst jeg lavede de her lidt mere praktiske indlæg, var I ret begejstret. Jeg tænkte derfor, at I skulle se mine seneste fund i Søstrene Grene, som tit er tidsfordriv for mit vedkommende, men jeg finder altid så mange praktiske og fine ting, at jeg burde gøre det lidt oftere. Denne gang, var jeg særligt begejstret over Deres fine is-bærer og to-go-kaffekopper med låg, som jeg faktisk altid har været rigtig glad for. Det er så rart hvis man skal afsted om morgenen eller eftermiddagen, at kunne lave enten en kaffe eller te to go, så sparer man også på den post ;-)

Udover det, fandt jeg den smarteste kop-holder til smoothies og andet flydende. Der er endda plads til lidt topping i toppen, som gør det nemt at tage en lille portion morgenmad eller snack med på farten – er det ikke genialt? Jeg har en masse arbejde med @ninecopenhagen, jeg skal have lavet idag, men vi skrives ved senere <3

KROPSIDEALER OG TRÆNING

75a8dde4-1577-4c5b-8ab0-7f500f5c2c4eGod aften piger. Jeg tænkte, at jeg ville dele lidt af aftenens tanker med jer. Nogle af jer har måske bemærket, at jeg er kommet ind i en god træningsrutine igen, ikke for at være hellig eller pudse nogen glorie, men det er bare så rart og jeg kan mærke, hvor meget det giver mig i min hverdag. Ikke at man kan se den store forskel på min krop som sådan, lidt hist og her, kan jeg selvfølgelig selv se (hvilket jo er vildt dejligt, nu hvor man kæmper sådan for det!) men omvendt, har jeg gjort mig lidt tanker om det her kropsideal og debat der florerer konstant, i forbindelse med det her nye træningsprojekt, jeg har sat igang.

Jeg synes det er et rigtig vigtigt emne, at tage op og tage stilling til. Selv kan jeg nogle gange godt føle mig lidt udsat, for at være med til at danne et dårligt eller forvrænget billede af et kropsideal. Det er dog selvfølgelig ikke min egen holdning overhovedet, men igennem tiden, har jeg da modtaget nogle kommentarer der hentyder hertil. Jeg har igennem det seneste laaaange stykke tid, nærmest fra starten af 3.g i gymnasiet, ikke prioriteret min træning overhovedet. Det bundede vel egentligt blot i manglende lyst og overskud til det – ligesom der var en del festlige arrangementer i ens fritid, som altså blev prioriteret højere. Udover dette, var det også en tid, hvor der rent psykisk og følelsemæssigt, skete rigtig mange ting i mit liv, som egentlig nok har gjort, at jeg har valgt at pleje n masse andre ting i mit liv, på daværende tidspunkt.

Jeg var dog så heldig, at støde ind i den dygtigste personlige træner, Julie Suhr, som min veninde Louise trænede med og er nu med på hendes ugentlige bootcamps, som jeg ELSKER og virkelig glæder mig til, selvom det er kl. 07 om morgenen og er benhårdt! Men for at vænne tilbage til indlæggets start, så er det nemlig dét, at jeg ikke længere træner for at se nogen særlige resultater, for jeg er egentlig fint tilfreds med min krop i det store hele. Jeg træner derimod nærmere for at få den velvære, det giver mig i min hverdag, at føle mig træt i kroppen, samt at mærke jeg bliver stærkere og kan ‘klare’ mere, uden at løbe helt ud for energi.

Julie og jeg snakkede en dag, inden træningen begyndte og der sagde hun noget ret interessant og tankevækkende for mig selv. Nemlig at man skal træne af lyst og ikke af pligt, dét at man igennem sit liv og ja måske blot måneder, ændrer sig og nogle gange måske trives bedst med at løbe ture i sit eget selskab, mens man i andre perioder, trives godt med at være på holdtræning, spille tennis, danse zumba – whatever. Men dét at lytte til sin krop og finde ud af, hvad der på nuværende tidspunkt, driver én mest og giver en mest lyst, er jo nok egentlig vejen til et sundt og aktivt liv, hvor træningen ikke bliver noget der bare skal overstås eller en sur hverdagsting. For mig, er det nemlig alene det at røre mig og mærke min krop, der gør at jeg får energien – hvordan den kommer, eller hvordan jeg så end vælger at træne, er en individuel ting, som vi alle kan have forskellige holdninger til.

En anden ting, jeg også lige ville komme ind på, er lidt kliché men alligevel ret essentielt. Nemlig dét at vi jo alle har forskellige udgangspunkter og ikke er ens – heldigvis da! Jeg tror ikke vi kan lade være med at sammenligne os med hinanden – måske særligt igennem sociale medier, i den verden vi lever i idag. Selv er jeg blevet rigtig god til at skelne mellem dette og lader ikke mig selv direkte sammenligne med andre mere, jeg lader mig derimod inspirere og forsøger at være den bedste udgave af mig og præcis sådan, som jeg har det bedst i min krop og mit sind. Det er jo i sidste ende alfa og omega, hvad man selv føler er rigtigt og også den eneste måde, vi kan være glade for det vi har at gøre godt med.

Det skal dog pointeres, at jeg da indimellem kan misunde de kvinder og piger, der har nogle nærmest Beyoncé lignende former, det kommer jeg aldrig til at have, for sådan er jeg ikke bygget, men jeg kan være den bedste version af mig og elske min krop, som den er. Så det er jo stadig helt i fint, at kunne komplimenterer andre, men her er det bare vigtigt at elske sin egen krop først og ikke tro, at andet ville lede til mere lykke i livet. En helt anden ting, i denne sammenhæng, er også at hende jeg misunder på hendes krop eller anden ting i livet det nu end måtte være, måske misunder mig på en anden eller endda samme måde. Jeg tror vi alle til tider, glemmer at se det smukke i os selv og det er lige så vigtigt, for en sund tankegang, at have positive tanker om sit eget selvbillede.

Jeg håber ikke indlægget blev for rodet, med alle de inputs og tanker jeg har gjort mig – men synes det var rart at få skrevet lidt af det ned og delt med jer. Jeg vil vildt gerne høre Jeres tanker om fast træningsrutiner, former og måske nogle af de erfaringer, I har gjort jer? Nu vil jeg dog også hoppe i seng – I må sove dejligt <3

butterfly effect

dsc_3267 dsc_3274
Hej piger. Jeg håber I har haft en dejlig weekend, på trods af det forholdsvis kedelig vejr igår. Jeg tænkte, at jeg lige ville vise jer, mit nyeste led, til min fine Tiffanys armbånd. Jeg har vidst fortalt jer om armbåndet her en del gange. Det er et smykke både min mor, søster og jeg har, som vi har fået i gave af min far. Vi har udover det, igennem årerne fået nogle led til armbåndet i gave, som minde om en ferie eller særlig tid. Det nyeste er den fine sommerfugl, som mine forældre købte med hjem fra London, til min søster og jeg.

Jeg elsker simpelhen tanken om, at man kan bygge videre på armbåndet, samt at det har så meget historie med sig samtidig. Min mor tabte sit for nogle år tilbage, på vej hjem fra Dubai og var så ked af, at have mistet det. Det kan jo nemlig ikke ‘bare’ erstattes, selvom man så fik et nyt. Min søster og jeg endte dog med at tage en én-dags tur til Berlin, for at købe et nyt til hende i julegave, da vi synes det var så synd hun havde mistet det.

Jeg ved at det er et armbånd, jeg kommer til at have resten af livet og som jeg en dag kan give videre til mine børn. Det synes jeg er en så sød tanke. Har I nogle smykker I har arvet, eller med særlig betydning? Vi skrives ved senere <3