NINÈ CHRISTMAS

picmonkey-collage2 picmonkey-collage dsc_7319 dsc_7318 dsc_7308 dsc_7321
Hej piger. Så er jeg endelig hjemme, efter endnu en dag på farten. Ugen er fløjet afsted og jeg glæder mig sådan til weekenden, hvor jeg tænker at tage en weekend hjemme, hvor jeg kan få arbejdet igennem, sovet ud og plejet mig selv lidt. Der er er intet bedre end det, når de seneste uger har været så overbooket – og de kommende også kommer til at være godt fyldt. Det er dog en hyggelig tid og jeg glæder mig sådan til at julehyggen de kommende uger – gør I ikke også det? <3

Jeg ville iøvrigt lige tippe jer om, at NINÈ Copenhagen fra idag af, kan pakke julegaver ind, hvis de bliver købt inden d. 20 – så hvis I skal nå at købe en gave til jer selv eller en af jeres nærmeste, må I skynde jer <3 Jeg lover gaverne bliver fine og pakket med kærlighed! Nu vil jeg få skrevet lidt indlæg til imorgen og hvis jeg når det, kommer der endnu et senere. Ha’ en skøn aften!

NIGHT IN

picmonkey-collage3 picmonkey-collage5
Hej piger. Jeg håber I har sovet dejligt og haft en skøn weekend indtil nu. Jeg har virkelig været presset de seneste par dage, hvilket I måske har kunne mærke her på bloggen også. Det stresser mig altid sådan, når jeg ved at jeg ikke kan nå, alt det jeg gerne vil, men omvendt har jeg bare været nødt til at prioritere nogle andre ting. Jeg brugte aftenen igår, sammen med min skønne Maria. Vi brugte 4 timer (!!) på en obligatorisk test, vi skal tage i forbindelse med vores praktikforløb her om 2 ugers tid – så det blev bare til en hyggeaften hjemme, selvom vi begge sad og havde lidt lyst til at tage ud ;-)

Jeg har også helt glemt at få vist jer, lidt billeder fra den hyggeligste night-in med nogle gode venner forrige uge. Vi havde hentet den lækreste sushi, fra SushiLovers i Torvehallerne, som virkelig er vores alle no.1 sushisted! Vi fik spist helt op og var alle mætte og glade ;-) hihi, hvis ikke I har smagt Deres sushi, er i virkelig nødt til at gøre jer selv den tjeneste, fordi nøj hvor er det altså godt. Sushi Lovers ligger både i Torvehallerne og i Charlottenlund. Vi skrives ved senere piger, jeg skal ud og spise en frokost med min søster her om lidt. Kys

Min første kollektion, NINÈ Copenhagen

img_5743
Malina in CATCHY shirt and MARNI skirt from NINÈ

done

Hej piger. Jeg tænkte, at det var tid til, at dele lidt mere fra mit eventyr med NINÈ Copenhagen – som sammen med bloggen, er mit kreativ univers, som jeg elsker at hele mit hjerte. Nu har jeg lidt mere at tale om, både ift tiden jeg har beskæftiget mig med opstarten og nu er kommet så godt igang, men også om fremtiden og alle de tanker jeg gør mig. Dette har altid været én af mine største drømme og passioner, at skabe mit eget. Hvad det helt præcist har skulle være, har jeg aldrig kunne tyde mig helt ind på, indtil jeg i sommers talte med en klog kvinde, nemlig Krumme (håndlæser), som spurgte mig; “men Caroline, hvis du skal svare helt bundærligt, hvad går du så lige nu og drømmer om? du skal ikke tænke over spørgsmålet, blot svare det som falder dig ind.” 

Det spørgsmål, blev stillet, efter vi havde haft en lang samtale om nutid, fremtid og drømme. Jeg havde på daværende tidspunkt, en følelse af at sidde fast med en masse længsler og drømme, som jeg egentlig ikke helt kunne definere og samtidig heller ikke kunne se realitet i. Men tilbage til spørgsmålet, mit svar fløj ud, som var det noget jeg havde skrevet ned, det er et have mit eget tøjbrand og kunne designe styles efter min inspiration, stil og mit univers. Krummes svar til det var, selvfølgelig – og det er lige netop det du skal gøre.

Jeg vil rigtig gerne fortælle jer mere om Krumme, fordi jeg er sikker på, at flere at jer kunne have interesse i det. Men for at holde mit til emnet idag, nemlig NINÈ, så var det altså starten på mit eventyr. Før jeg fik set mig om, havde jeg igennem min fantastiske veninde C, fået kontakt til en konstruktør, som kunne hjælpe mig videre og den ene dag tog den anden og pludselig sad jeg, med nogle færdige produkter i hånden, som var 100% dét jeg havde haft i hovedet, da jeg sad i designprocessen.

Den dag idag, er det stadig så surrealistisk for mig og jeg skal indimellem nive mig selv i armen, for helt at forstå, at det faktisk er virkeligt. Jeg kan mærke hvor glad det gør mig, at have formået at skabe det jeg har skabt. Min blog, har uden tvivl, været med til at bane vejen hertil og er fortsat med til det. Dog tror jeg, at det vil gøre det lettere for mig, at adskille mine personlige indlæg og skrifter, med mit profesionelle design univers – jeg får simpelhen mulighed, for at udtrykke mig på to vidt forskellige måder, som alligevel taler lidt sammen.

NINÈ Copenhagens navn, var noget jeg efter få dage, pludselig kunne se, var det helt rigtige. Jeg mener faktisk min mor og søster, var dem som kom med første udkast og så fik jeg selv sat prikken over i’et. Jeg er igennem hele mit liv, blevet kaldt nine – det har været et kælenavn. Jeg har dog haft mange kælenavn, tag ej fejl! Min far har altid kaldt mig kælenavne med N, da jeg fra yngre fra det nono. Eftersom min søster hedder Emilie og altid er blevet kaldt mille, så tror jeg bare det har klinget bedre med mille og nine, og det er faktisk stadig hvad min nærmeste familie og veninder kalder mig, hvilket jo er lidt sjovt.

Derfor synes jeg, at NINÈ, var intet mindre end perfekt, eftersom jeg ikke ønskede at have mit eget navn med, da det er min blog og det univers vi har her – men samtidig ville jeg gerne have min identitet med i mit tøjbrand.

Åh, sikke et langt indlæg piger. Jeg ville dog gerne dele alle disse bagvedliggende tanker med jer og samtidig også gerne takke jer, for al jeres støtte. Det hele er gået over al forventning og jeg er ovenud lykkelig. Jeg har en ny kollektion i ærmet, som er igang med de sidste tilrettelser og jeg kan mildest talt ikke vente, med at vise jer mere. Indtil videre, kan I dog stadig nå at shoppe min første kollektion, men jeg er tæt på at være udsolgt, så I skal være hurtigt – find det hele online på ninecopenhagen.com. Sov dejligt, tak fordi i læste med.

Grateful for small things, big things and things in between

picmonkey-image-3Hej piger. Dette indlæg er ét jeg egentlig har ville skrive i et stykke tid, men nogle gange, kræver visse emner eller tanker, lige nogle dage eller sågar uger, inden jeg føler jeg har bearbejdet det og derved kan dele mine tanker med jer. Det kan hjælpe og gå og summe over visse ting i livet og pludselig giver det hele mening – kender I det? Denne gang, ville jeg egentlig snakke lidt omkring det at være bange for at miste og bange for sygdomme. Jeg har heldigvis aldrig haft sygdom tæt ind på livet, hvilket jeg er så evigt taknemmelig for – samtidig med, at det på den anden side, skræmmer mig helt ualmindeligt meget, når jeg hører om andres sygdomshistorier i familien, både i min nære og fjerne venne- og bekendsskabskredse.

Sygdom er jo skrækkeligt og dét at miste nogle af sine kære til sygdom, er jo ubærligt. Jeg kan forestille mig, man føler sig uretfærdig behandlet og måske ikke kan se mening med noget? Jeg kan ikke rigtig gøre mig klog på det, og det er også derfor, jeg måske har gået og tænkt sådan over det, her de seneste måneder. Jeg husker tydligt, hvordan jeg som barn, var meget bange for at skulle miste én af mine forældre i en bilulykke og hver gang, at der lige gik 5 minutter længere, end de måske havde sagt de ville være hjemme, eller jeg ikke kunne få fat på dem, via telefonen, så tog jeg sorgerne på forskud og tænkte de værste scenarier. Sådan er min tankegang heldigvis ikke længere, fordi vi skal jo ikke gå rundt og frygte for vores eller vores nærmeste liv og helbreds konstant – selvom det jo er vigtigt at have i mængde og vigtigt at værdsætte hver dag og hvert minde sammen, og føle sig taknemmelig for det.

Mange af disse tanker, kom ret tæt ind på livet igen, efter min søster mærkede en knude for et kort stykke tid siden. Min mor tog med hende til lægen allerede dagen efter og fik så en henvisning til hospitalet, hvor hun skulle scannes og da vi jo heldigvis ikke har nogle familiære sygedomme, forventede ingen, at dette skulle være en ondartet knude. Det var det heldigvis heller ikke, men ventetiden, mens min søster var inde hos lægen og få svar på scanningen, var jo ulidelig. Jeg var der med min mor og vi kunne ikke rigtig rumme, at skulle tale, mens hun var derinde, fordi vi begge vidste, hvordan man hurtigt kan geare sådan en situation op og tænke det værste – men hold op hvor er det også bare svært, at fjerne de tanker og holde hovedet koldt i sådan en situation?

Jeg havde egentlig formået, at holde meget lav profil, dagene op til og frygtede det egentlig ikke, før jeg sad i venteværelset. Jeg fik vendt alle scenarier, og pludselig kunne jeg mærke alt i livet, der betød noget og alt der absolut intet betød. Dét at jeg kan gå og spekulerer over mit næste taskekøb eller irritere mig over en uopmærksom billist i trafikken, bliver sat helt i kontrast, til sygdom. Efter dette, var jeg lidt mere opmærksom på alvoren i sygedomme og hvor meget det kan ændre i hele ens liv. Der gik dog ikke længe, før min mor havde haft lidt uro omkring dette, netop fordi der havde floreret nogle historier, samt at hun er sygeplejerske, og derved også er tæt på sygdom hver dag.

Hun besluttede derfor, at hun på trods af ikke at have nogle symptomer, gerne ville tjekkes, bare for at få ro i kroppen og gøre alt hvad man kan for at forebygge. Nu hvor der ikke er noget konkret og ingen symptomer, dækker det offentlige ikke en mammografi og skanning, så det skal man selv betale. Heldigvis er det et overkommeligt beløb og den ro det giver, at vide man er sund og rask, er hver én krone hver. Lige så meget som det selvfølgelig er rart for min mor at vide, så gjorde det også mig helt lettet. Der forekommer jo desværre episoder, hvor der ikke har været nogle symptomer eller tegn på sygdom – eller i dette tilfælde brystcancer.

Min mor var heldigvis også sund og rask, men alt indeni mig vendte, da jeg var med hende inde til tjek og igen, føler man sig bare så heldig og beriget, når man får lægens accept på at alt er ok. Min mor har lovet os alle og hende selv, at hun hvert halve til hele år, vil få lavet en skanning og mammografi, blot for at være sikker. Jeg synes det er en gave uden lige, at muligheden for dette er der – særligt nu, hvor hun jo er i en alder, der er i højere risiko.

Det gav virkelig stof til eftertanke, begge disse episoder og jeg har fået meget respekt, for at huske på, at vi hver dag bør være taknemmelig – aldrig gå fra hinanden i vrede og i det hele taget, at huske på, at det vigtigste i ens liv, jo vel er dem vi elsker og vores familie. Det er uerstatteligt og er så sårbart samtidig. Tænkte jeg bare lige måtte dele lidt af mine tanker med jer og sende VARME tanker til de af jer, der har oplevet sygdomsforløb tæt inde på livet <3

RØGFRI FREMTID

Sponsoreret af Kræftens bekæmpelse og TrygFonden

Godaften ladies, skal det handle om noget lidt andet end normalvis, nemlig om Kræftens bekæmpelse og Trygfondens nye kampagne Røgfri Fremtid, som omhandler det at sige nej til rygning. Videoen som I kan se nedenfor, beskriver egentlig meget godt, hvordan det at være ung teenager, er lidt af en nej-periode – til tider i hvertfald ;-)

Selv har jeg faktisk aldrig røget EN hel cigaret?! Lidt crazy, med tanke på, hvor mange af mine bekendte, venner, veninder og ja sågar ekskæreste, der røg. Cigaretter og røg har derfor altid været en lille del af min hverdag, særligt igennem gymnasietiden – hver frikvarter eller pause, smuttede nærmest over halvdelen af klassen ud for at ryge og her opstår, den største difference og den største problematik i mine øjne.

Dét at det er sådan et fællesskab, som man ikke er en del af, hvis man ikke selv ryger altså – er ret sigende. Jeg kender og kendte mange, som startede med at ryge, fordi man netop kunne gå med ud og ryge ved festerne, i pauserne og til andre arrangementer. Kender I selv til det måske?

Jeg må her også ærligt indrømme, at jeg VIRKELIG tit er blevet fristet og følt mig lidt tiltrukket af at være med i den ryge-klub der, men har på trods af det, altid formået at tale mig selv til fornuft og stå ved mine holdninger og etik til dette emne. Det er jo et bevidst valg, vi alle er ene og alene om at træffe, jeg synes dog at denne kampagne er så vigtig at sætte fokus på, netop for at bryde normaliteten I at gøre det samme som sine venner, veninder eller familie og måske endda forsøge, at sætte et spørgsmål op for sig selv, om hvad der egentlig ligger til grund for, at man gør som man gør?

Cigaretter ikke er eller bliver sunde for nogen af os, og selvom det er vores eget valg og vi skal respekterer hinanden indbyrdes, er jeg selv meget overbevist om min holdning til dette og er så glad for, at størstedelen af mine nærmeste familie og venner ikke er rygere, netop fordi det jo er så skadeligt.

I kan dele filmen på Facebook her, hvis I også synes det er et fint budskab <3 Sov ellers dejligt!

Older posts