IT'S THE RIGHT TIME FOR DANIEL WELLINGTON

BACK TO THE FRONT WITH YOU

IMG_0477
Hej piger! Idag skal det handle lidt om forhold til hinanden og mine oplevelser, efter jeg er stoppet i skole. Siden jeg startede i 1.g på handelsskolen, var jeg så glad for den klasse jeg var blevet placeret i. Vi havde et rigtig godt sammenhold, udviste alle respekt for hinanden, ligesom vi alle faktisk var MEGET forskellige. I løbet af disse 3 år, tilpasser de fleste sig nok lidt ind i det miljø vi nu var i og den gruppe af mennesker vi omgik os med – sådan er det jo. Jeg husker tydligt hvor mange hyggeligt stunder, os piger i klassen, havde særligt i 1. og 2.g, hvor der ikke var nogen sure miner, alle var venner med alle og vi hyggede os nærmest hver weekend i byen, dem der nu end havde lyst til at tage ud. I løbet af slutningen af 2.g og særligt i 3.g, blev vi mere og mere opdelt – måske voksede vi fra hinanden? Det er ikke til at sige, men vi blev mere opdelt, dog var alting stadig fint, i hvertfald fra min og mange andres synspunkt.

Særligt min seneste tid på skolen, blev dog præget af meget ’snakken i krogene’, som jeg egentlig forsøgte at holde mig helt væk fra. Jeg håbede og troede på, at den slags kunne blive i folkeskolen og at vi alle var vokset fra, at skulle konkurrere mod hinanden og forsøge at nedgøre hinanden på en masse umoralske måder. Men sådan skulle det altså endnu ikke være! Uden helt at vide det, har jeg igennem det seneste tid, blevet udsat for mange ubehageligt oplevelser, der nærmest altsammen startede i rygter der blev spredt i krogene og som blev sendt videre fra pige til pige, gruppe til gruppe og selvfølgelig derfor endte hos den person det nu end drejede sig om, som en helt anden historie, eller i hvertfald anderledes end den måske skulle have været fra start af.

Jeg har personligt i mine folkeskoleår, særligt 6-8. klasse, lært hvordan det bedst at tackle konflikter i kliker og at det i sidste ende handler om at have respekt for hinanden, sig selv og behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Det er noget jeg altid har forsøgt at gøre og derfor har jeg heller aldrig, og slet ikke i mine gymnasieår, haft behov for at tale grimt eller nedladende om andre, men derimod accepterer at vi alle er forskellige – og der er ingen der siger, vi skal være bedste venner/veninder med vores klassekamerater, men at vi i det mindste kan respekterer hinanden, synes jeg er en så vigtig egenskab at besidde, hvis man også gerne selv vil behandles med respekt i fremtiden, ligesom det ikke vil føre til uvenskaber samt at ingen vil føle sig trådt på.

Jeg vil slet ikke nævne navne og udstille nogen, OVERHOVEDET! Ville blot ytrer mine tanker om hvad jeg har lært om den slags gossip, der jo egentlig udspiller sig i de fleste skoleklasser, såvel som arbejdspladser. Dog har jeg her i min sidste gymnasietid, følt mig en smule placeret i alt sådan noget drama, som ellers praler ret så meget af på mig. Jeg vil dog sige, at dét at blive anklaget for, bevidst at have skubbet en pige i hovedet med en skulder, eller snakke grimt om en person, som jeg aldrig har talt grimt om, på en eller anden vis, rammer mig. Det gør mig så ked af det, ligesom jeg også mig indrømme jeg bliver grænseløst irriteret, når folk føler for at lyve om sådanne ting – hvem gør sådan noget? Og hvad gør det godt for? Absolut intet!

Så sent som igår, blev jeg udsat for at to piger, der på sin vis har været såkaldte ‘veninder’, som nu mere er tidligere bekendte, synes det kunne være sjovt at lave grin med nogle af mine Instagramopslag (og tekster) på Snapchat. At man har så lavt selvværd, at man føler behov for at nedgøre andre, uden at kunne stå ansigt til ansigt med mig og forklare sit problem, gør mig rigtig ked af det. Jeg har dog, selvom det ikke har været fedt at være indblandet i sådanne ting, lært meget af det og det bekræfter mig blot i, hvem der egentlig er værd at beholde i sit liv og hvem der ikke er det værd. Negativ energi og stemning, er ikke noget jeg værdsætter og alt bagtaleri, er i mine øjne ikke rart at have tæt på sig.

Jeg tror absolut ikke jeg er alene om at have været udsat for sådanne ting – vel? <3 Det skulle endelig ikke opfattes som et meget surt opstød, dette indlæg, men blot lidt af mine tanker, som faktisk er rart at få delt og skrevet ned. Med det sagt, så synes jeg heldigvis, at disse konflikter er godt og vel løst, ligesom jeg ikke har noget med de piger at gøre mere anyways. Ha’ en dejlig dag piger, vi skrives ved snart <3

8 kommentarer

  • Birgitte

    Mussi er stolt !! Flot skrevet skat – du rammer spot on.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris B

    De piger er uden tvivl bare jaloux! Desværre ophører Drama og sladder aldrig, man er bare nødt til at være den voksne i nogle situationer også selvom det kan være virkelig frustrerende til tider.

    Chris B

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Ja det tænker man næsten, synes bare det er så ærgerligt, at der skal skabes så meget utilpashed og drama omkring absolut ingenting. :-( Men ja, det er så frustrerende <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kan så godt huske, hvordan det er i gymnasiet, hvor piger virkelig kan være så grove.

    Heldigvis bliver lidt det bedre når folk bliver lidt ældre, omend man stadig altid vil møde kvinder (og mænd) der vil nedgøre andre, lige meget hvad de gør.

    Når nu de her piger vælger, at lave grin med din instagram, er jeg slet ikke i tvivl om, at de er ekstremt misundelige. Du er så smuk og intelligent, veltalende og sød. Og du har succes med det du laver, du har opnået enormt meget i forhold til din unge alder. Så selvom det gør én ked af det, såret, vred eller frustreret, tror jeg bare du skal huske på, hvor meget du har opnået, hvor meget du har kæmpet for det, og hvor meget dén opførsel siger om dem. Det siger INGENTING om dig. Men så meget om dem – tænk, hvor meget man må kede sig, at man bruger så meget tid af sit dyrebare liv på, at nedgøre andre?

    Jeg var med i et TV-program på et tidspunkt, og især kvinder jeg slet ikke kendte, skrev så grimme ting om mig. Det hjalp, da jeg begyndte at tænke over, hvor trist det er, at de gider bruge tid på at gå så meget op i mig, og skrive om mig, og hvor ondt jeg har af dem, ligesom du bør tænke om de to piger, for hvor må de have dårligt selvværd! Alt den tid de bruger på det, bruger du på at være produktiv og nå endnu længere, med endnu større succes.

    Undskyld, det blev meget længere end tiltænkt. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Hej søde Nora <3 Åh altså, jeg er så enig. Jeg håbede sådan at al den drama og strid ville blive i folkskolen, men nej, det fortsætter altså virkelig.

      Og ja, man kan ikke andet end at forestille dig, at de må være misundelige, siden at de skal nedgøre andre.

      Hvor er du bare sød, jeg er så glad for din kommentar smukke Nora <3 Din situation efter tv-programmet viser også bare hvor lidt folk har at gå op i, siden de pludselig skal nedgøre dig, uden egentlig at kende dig eller have ande grundlag for dette.

      Knus <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Jeg kan virkelig godt følge dig – jeg troede også at man i gymnaisetiden var kommet over det med snakken i krogene, men langt fra! Piger kan virkelig være ondskabsfulde overfor hinanden, og jeg forstår simpelthen ikke at de gider bruge så meget tid på at nedgøre andre fremfor blot at nyde livet. Jeg tror bare man skal holde hovedet højt, men det tror jeg også du gør<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Ja ikke? Troede virkelig også det var ovre, men åbenbart ikke for alle :-( Det trist!

      Jeg er så enig med dig søde Emma, man skal ikke lade det gå én på, selvom det kan være svært <3

      Knus

      Siden  ·  Svar på kommentar

LEAVE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

IT'S THE RIGHT TIME FOR DANIEL WELLINGTON