TRENDS

AT LEVE I NU’ET

picmonkey-collag2e picmonkey-collageHej piger! Jeg nyder denne meget søndags-agtige mandag, hvor jeg ikke har de helt store planer og ENDELIG har tid, lyst og mulighed for, at sætte mig ned og forddybe mig lidt med bloggen og ordne alle de småting, der har hobet sig op disse dage. I har nok ikke bemærket det synderligt, men de sidste par uger, har for mig været meget udmattede, følelsesladet og hårde på sin helt egen måde. Hvorfor og hvad der ligger til grund for det, skal jeg nok få fortalt jer snarest. Når det så er sagt, har det også været nogle uger, der har givet mig så mange lærerige oplevelser og jeg føler mig på en måde, som et stærkere menneske og har fundet lidt mere ro i tilværelsen, selvom det er den der har stresset mig mest.

Jeg har det med, at gøre mig rigtig mange tanker om ALT, særligt den seneste tid. Meningen med livet, mine egne mål og forventninger, såvel som andres. Jeg tror dette er meget almindeligt, netop i min alder, dét at sætte spørgsmålstegn ved en masse, som man egentlig ikke rigtig er herre over og som man ej heller kan bestemme. Jeg tror på, at vi alle har vores vej i livet – lidt skæbnes-agtigt synes jeg. Dét at jeg ikke ved hvad fremtiden bringer, er jo super spændende, men også vanvittigt ubehageligt – kender I den følelse? Vi kan gøre en masse for at ‘bane’ den vej vi ønsker at gå og måde at leve livet på, men der er bare så mange ting, vi ikke kan modarbejde eller forhindre – dog tror jeg alligevel på, at alle de bump der måtte være på vejen, er med til at gøre os til dem vi er og er ligeledes med til, at holde os på rette spor – hvilket jeg tror er så vigtigt at huske på.

Man hører jo eksempelvis ofte, hvor mange der har uddannet sig indenfor et særligt erhverv eller branche, men som ender med at beskæftige sig med noget helt andet. Eller for at hoppe over i en helt anden boldgade, tænk på alle de par, der vælger at gifte sig, med idéen, troen OG håbet om, at være sammen med den pågældende partner resten af livet, men alligevel sidder 3, 6 eller 20 år senere, og har truffet en beslutning om at lade sig skille? Det er blot eksempler, på store som små beslutninger vi alle træffer i livet, med idéen om, at det er det rigtige – uden at vide, hvordan tingene og livet ser ud om nogle år.

Jeg ved ikke, om det helt giver mening for jer, men tanker som disse, kan virkelig få mig til at gruble over en masse forskelligt og særligt meningen med det hele. Det er tanker jeg ikke rigtig har bekymret mig så meget om tidligere, men jeg tror bare, at det sommetider, er godt at få sat lidt ord på sine bekymringer.

Vi begår jo alle fejl i livet og jeg er sikker på, at vi jo alle træffer de beslutninger vi mener er rigtige i det øjeblik og den tid, vi nu end træffer dem i. Det er dog så vigtigt at huske, at vi ikke selv er herre over alt og at nogle ting, måske bare sker for en grund og man derfor ikke skal tage det så tungt. Jeg er i hvertfald kommet frem til den konklusion, at det klogeste er at være til i nu’et, nyde livet som det nu end er, med de fejl, mangler eller måske endda perfektion vi mener det indeholer og gøre hvad der følelse rigtigt uden at tænke videre over hvordan det kunne blive, hvad der kunne gå galt eller hvordan tiden mon ændrer os. Jeg tror nemlig på, at alting sker for en grund – hvad end det virker for godt til at være sandt, eller som ren tortur og urimeligt i vores verden, kommer man tit ud på den anden side, med nogle lærerige tanker, som på en eller anden måde, er med til at sætte vores verden lidt i perspektiv.

Vigtigst af alt, tror jeg det er vigtigt indimellem og stoppe op og nyde nu’et som det er, tage de problematikker eller bump der måtte være, som en lærerig oplevelse og få det bedste ud af situationen. Måske dette indlæg virker lidt tungt og meget alsidigt, men det er blot nogle tanker, der har fyldt meget den seneste tid og som er rare at få skrevet ned. Kan I genkende nogle af mine tanker og aspekter? Vi skrives senere piger <3

COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

LEAVE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

TRENDS