GIMME GIMME

A FAVORITE DISH AT HOME

picmonkey-collage dsc_1102 dsc_1109 dsc_1105 dsc_1113 dsc_1119 dsc_1096
Hej piger <3 Som lovet, skulle der komme lidt flere hverdagsglims fra min hverdag, og her har i et af de første. Jeg tænkte, at jeg ville dele en af mine yndlings opskrifter og måltider med jer, som er én ret, jeg laver meget ofte, da den smager så lækkert og er super sund. Det er nemlig kyllingefrikadeller, med en masse krydderier og friske grøntsager. Hertil kan man jo lave alverdens tilbehør, jeg laver ofte søde kartofler, en quinoasalat eller som på billedet, en frisk avocadosalat med mandelsplitter og balsamico.

Opskriften på frikadellerne er:
400 g hakket kyllingekød/eller kyllingefileter

2 fed hvidløg

1 løg

150 g frossen hakket spinat(tøet lidt op)

12 dl olie

1 håndfuld frisk basilikum

1 frisk chili

salt

peber

smør til stegning

Fremgangsmåde
Kom kyllingekødet op i skål. Pres hvidløg, og kom det op til kødet.

Skær løget ud i både, og kom det i en blender eller minihakker sammen med spinat, olie og basilikum. Skyl chilien, og fjern kernehuset. Hak den fint, og kom den op i blenderen til de andre ingredienser. Blend til det hele er mikset sammen, og kom det så op i skålen til kødet.

Bland farsen godt sammen, og krydr med salt og peber. Lad den hvile i køleskabet i ca. 30 minutter.

Form farsen til små kugler med en ske, og brun frikadellerne på en varm pande i lidt smør. Fortsæt til der ikke er mere fars. Kom de færdige frikadeller i et fad, og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, inden de serveres.

   

COMMENTS

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

LEAVE A COMMENT

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.

 

Næste indlæg

GIMME GIMME